|
KONTRAKT MED KØBENHAVNS KOMMUNE
Pædagogisk Vikarbureau har siden 2003 haft kontrakt med Københavns Kommune.
Kontrakten betyder, at institutioner under Københavns Kommune kan bestille vikardækning hos Pædagogisk Vikarbureau til markant lavere priser end normalt.
Hvad betyder aftalen for jeres institution?
I kan som institution/skole i København fortsat benytte egne vikarer (intern vikardækning) men har derudover mulighed for kvalitetssikret vikardækning med uddannede pædagoger og lærere samt pædagogmedhjælpere og ikke-uddannede lærere. Det er hovedsageligt uddannede pædagoger og lærere, som Pædagogisk Vikarbureau har efterspørgsel på, og vi står dermed for en professionel vikardækning i institutioner og skoler.
Lavere priser!
Københavns Kommunes motivation for at vælge at lave denne aftale med Pædagogisk Vikarbureau bunder i ønsket om vikardækning af høj kvalitet samt ønsket om lavere priser.
Derfor kan institutioner og skoler i Københavns Kommune få god vikardækning til den laveste pris!
Et godt samarbejde
Vores samarbejde med de københavnske institutioner og skoler er præget af en god dialog.
Vi modtager gerne kritik - såvel positiv som negativ.
Dette budskab har lederne af de københavnske institutioner og skoler taget til sig. Vi modtager løbende tilbagemeldinger på forløbet i vikariaterne. Det er et stærkt signal, som viser, at ledere og deres personalegrupper stiller høje krav til den midlertidige arbejdskraft i institutionen.
Tilbagemeldingerne giver os den uundværlige feedback, som er absolut nødvendig for at udvikle arbejdsgangen i Pædagogisk Vikarbureau i takt med den generelle udvikling på det pædagogiske og undervisningsmæssige område.
|