OM PVB
  PVB VIKAR
  PVB FAMILIE
  PVB KONSULENT
KURSER
SUPERVISION
TEAMKONCEPT
RÅDGIVNING I PRAKSIS
KRISEHJÆLP
ERHVERVSLIVET
  REKRUTTERING
  BLIV VIKAR
  VIKARIATER
  VIKAR LOGIN
  NYHEDER
  ARRANGEMENTER
  STILLINGER
  KONTAKT OS
  LINKS
 
   

RÅDGIVNING I PRAKSIS

PVB konsulent tilbyder rådgivning i praksis til institutioner og skoler, der ønsker at højne faglighed og trivsel for børn, forældre og ansatte. Formålet med rådgivning i praksis er, at både barnet og de professionelle får konkrete handlemuligheder, så trivselen højnes, og så forældresamarbejdet styrkes.

Situationer, hvor børn har specielle behov, kan være svære at tilgodese i en hverdag med givne sparsomme ressourcer. Selv de dygtigste pædagoger eller lærere kan komme til kort efter selv at have prøvet at give støtte på forskellige måder. Når et barn ikke trives optimalt, kan rådgivning i praksis hjælpe med til at se barnet og dets forældre med nye blikke. Ved at inddrage de givne betingelser og ressourcer, medvirker konsulenten til at skabe nye rum med fokus på, hvor og hvordan barnet trives bedre.

Konsulenten vil lægge vægt på at

  • rådgive vedrørende praktiske muligheder i hverdagen
  • give konkrete redskaber til praksis
  • synliggøre konkrete kommunikative muligheder med barnet, forældrene og personalet
  • på en anerkendende måde stille spørgsmål ved givne overbevisninger og usagte regler
  • sætte ord på vaner og dét vi plejer
  • åbne op for større bevidsthed og nye tænke- og handlemuligheder

Konsulenten kan også inddrages som direkte rådgivning og støtte til forældre.

Konkret forandring gennem sprog og tænkning

Vi skaber alle historier om hinanden og bliver til gennem sproget i de relationer, vi indgår i. I historierne tillægger vi ofte hinanden specifikke egenskaber. For eksempel når vi siger: Hun er lidt speciel. Som fagperson kan man blive frustreret, hvis alle omkring barnet skaber negative historier om barnet. Ved at arbejde med historierne, kan der skabes nye handlemuligheder.

Konsulenten fra PVB kommer ud og observerer barnet og de forskellige samspil. Herefter aftales en samtale med de involverede pædagoger, lærere og/eller ledere. Konsulenten fungerer som coach og rådgiver med formålet at ryste det billede, som de professionelle har af barnet og dets forældre og af den praktiske hverdag. Herefter findes i fællesskab nye tankemåder til at skabe nye konkrete handlemuligheder i praksis.

For nærmere information kontakt Merete Laurén på telefon 70 27 12 18.




Åben udskriftsvenlig version