|
DOKUMENTATION AF DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE MED BØRN
Kurset henvender sig til pædagogisk personale i daginstitutioner og til personale i indskoling. For medarbejdere som ønsker at få indsigt og konkrete ideer til at arbejde med dokumentation som redskab til synliggørelse og refleksion af det pædagogiske arbejde med børn. Indholdet i kurset kan sammensættes efter Jeres individuelle behov og ønsker.
Målet er at give konkrete og let anvendelige redskaber og ideer til egen praksis med dokumentation. På kurset vil I få præsenteret utallige eksempler på dokumentation udarbejdet i samvær med børn.
Form:
· 3 eller 6 timers varighed
· Oplæg til forældremøde
· Temadag
Indhold:
· For hvem og hvordan kan man dokumentere
· Mundtlig, skriftlig og æstetisk (visuel) dokumentation
· Synliggørelse af barnets processer og produkter
· Forskel på pynt, udstilling og dokumentation
· Synliggørelse af barnets institutions- og skoleliv
· At bygge bro imellem barnets institutioner via dokumentation
· Barne- og voksen perspektiv
· At arbejde anerkendende via børns spor og dokumentation
· Det dokumenterede barn
· Den voksnes rolle og opgave
· Drømmelommer, dokumentationsbøger, dokumentationsplancher, billedbøger,
· Ønskehimmel, aktivitet-forløb-projekter, udstillinger
· Virksomhedsplan som dokumentation
Kursusleder Dorthe Filtenborg Sørensen er underviser, foredragsholder, supervisor og konsulent i kunstprojekter med børn. Løser opgaver for kommuner, daginstitutioner, seminarier og private organisationer. Er oprindeligt uddannet pædagog med mange års erfaring som souschef og kunstpædagog med efteruddannelse fra flere studierejser til Norditalien. Har arbejdet med udvikling af metoder indenfor dokumentation i arbejdet med børn i alderen 1 - 10 år. Dorthe Filtenborg Sørensen er forfatter til bøgerne Skabende arbejde med børn, 2000, Dokumentation, 2004, Story-line metoden i børnehaven, 2005, samt en lang række artikler vedrørende dokumentation.
|