OM PVB
  PVB VIKAR
  PVB FAMILIE
  PVB KONSULENT
  REKRUTTERING
  BLIV VIKAR
  VIKARIATER
  VIKAR LOGIN
  NYHEDER
  ARRANGEMENTER
  STILLINGER
  KONTAKT OS
  LINKS
 
   

MOBNING – ET FÆLLESSKAB HVOR IKKE ALLE ER INKLUDERET ved Jo Niclasen

Dette kursus henvender sig til pædagoger, lærere, ledelse, forældrebestyrelse og andre relevante faggrupper, der arbejder med børn og unge.

For mange børn betyder mobning og trivselsproblemer, at deres liv leves i frygt og ensomhed. I en mobbekultur rammes alle børn. Det er ikke kun det barn, der direkte bliver mobbet, men børn der mobber og børn der er tilskuere bliver ligeledes ramt. Mobning er en konsekvens af en kultur, der er præget af mangel på respekt og tolerance, og som kan få alvorlige konsekvenser helt op i voksen– og arbejdslivet.

Jeg foretager et brud med dominerende mobbeforståelser, hvor der hovedsageligt fokuseres på individet. I mit mobbefaglige arbejde anskuer jeg mobning som en relationel, kontekstorienteret og kulturel problemstilling.

Jeg udbyder følgende:

  • Oplæg af 1-2 timers varighed (dag eller aften), hvor den nye mobbefaglige viden introduceres.
  • Kurser af 3 timers varighed (dag eller aften). Præsentation af den nye mobbefaglige viden, der her bliver koblet sammen med små øvelser.
  • Temadage af 6-8 timers varighed (hverdag eller weekend). Temadagen vil være baseret på en kombination mellem mobbefaglig viden og øvelser.
  • Længerevarende forløb som henvender sig til institutioner og skoler (klasser), hvor mobningen allerede foregår. Min konsulentbistand vil være rettet mod især elever, lærere og forældregruppen, men også inddrage ledelse og evt. skolebestyrelse.

Basis for alle fire udbud:

  • Mobbetal – de seneste undersøgelser
  • Hvad er forskellen på dril, konflikt og mobning
  • Hvad er mobning – en definition
  • Mobbeprofiler
  • Myter om mobning
  • Hvordan skabes et mobbefrit fællesskab? (Inspiration)

Gældende for indhold i både oplæg, kursus, temadage eller længerevarende forløb er, at disse (i samråd med jer) kan udarbejdes således, at der tages højde for jeres behov og ønsker.

Forslag til kurser, temadag og længerevarende forløb:

  • Antimobbehandleplan
  • Digitalmobning
  • Det gode forældresamarbejde

Jo Niclasen er uddannet pædagog med mangeårige erfaringer i praksisfeltet, herunder adskillige år i ledelsesteam. Videreuddannelse som cand. pæd. soc. med speciale i mobning. Tilknyttet forskningsprojekt eXbus ved Institut for Pædagogisk Psykologi på DPU ved Århus Universitet som forskningsassistent ved Helle Rabøl Hansens delprojekt om Lærerpositioner i børns mobbemønstre. Arbejder pt. sammen med 3 af sine antimobbekonsulent kollegaer i undersøgelsen Når teenagere sexmobber.




Åben udskriftsvenlig version