OM PVB
  PVB VIKAR
  PVB FAMILIE
  PVB KONSULENT
  REKRUTTERING
  BLIV VIKAR
  VIKARIATER
  VIKAR LOGIN
  NYHEDER
  ARRANGEMENTER
  STILLINGER
  KONTAKT OS
  LINKS
 
   

SPECIALPÆDAGOGIK I SKOLEN

Børn kan lære at læse og stave!

Lær at tage højde for børns hjernedominans og sansepræferencer i undervisningen ved hjælp af læringsprofiler, og få nye idéer til praksis.

Kurset giver deltagerne indsigt i:

  • Screening af hjernedominans og sansepræferencer for hurtig tilgang til det enkelte barns behov.
  • Indblik i læringsprofiler og deres anvendelsesmuligheder.
  • Fortolkning og anvendelsesmuligheder af gruppeprofiler.
  • Profilernes anvendelsesmuligheder i forberedelse af læring og læringsmiljøet.
  • Læse- og staveteknikker, roterende værksteder og specialundervisning.

Det er vigtigt for deltagernes udbytte, at alle er aktive, nysgerrige og villige til at dele erfaringer med hinanden.

En læringsprofil er en grafisk oversigt i farver over elevens læringspræferencer, som udgør et overskueligt materiale, der kan bruges med det samme af lærere og forældre. Profilen giver mulighed for at fokusere på elevens stærke sider i forbindelse med lærernes forberedelse, ved konsultationer, faglærer-orientering og i samarbejdet med forældre om barnets lektielæsning. Der kan også udarbejdes gruppeprofil på en hel klasse til optimering af det tværfaglige samarbejde.

I kombination med en bevidst kommunikation bidrager læringsprofilerne til et sundt læringsmiljø.

KURSETS INDHOLD

Kurset indeholder en teoretisk gennemgang af forskellige præferencer hos eleverne i forhold til lærerens undervisningspræferencer. Vi sætter fokus på de elever, der agerer anderledes end ønskeprofilen hos lærerne. Læsning og stavning betragtes ud fra forskelligheder, så der kan skabes læring frem for undervisning. Endelig gives der konkrete læse- og staveforslag.

Deltagerne arbejder med følgende elementer:

  • Gruppearbejde om fortolkning af læringsprofiler
  • De enkelte grupper arbejder med forslag til anvendelsesmuligheder
  • Plenum og opsummering af de samlede forslag
  • Gruppeprofiler og deres anvendelse
  • Gruppearbejde om forståelse af gruppeprofiler
  • Test dig selv – frivilligt

Varighed:

  • 4 dage ved certificering i brugen af læringsprofiler.
  • 2 dage ved fokus på screening og læsning.

Materialer:

Der udleveres materiale. Supplerende materiale kan købes.

Kursusholder Karin Buckle er uddannet lærer i 1978 og efteruddannet indenfor NLP, fortolkning og formidling af læringsprofiler samt uddannet holistisk lærer i New Zealand. Konsulent på skoler ifm. efteruddannelse af lærere i læringsprofiler og etablering af gode læringsmiljøer og –succeser samt konflikthåndtering skole og forældre imellem. Har arbejdet med læringsprofiler og differentieret læring i snart 10 år som læselærer og –pædagog. Stor erfaring med at tilrettelægge læse- og stavestrategier for det enkelte barn og hele klasser, herunder begynderlæsning og specialundervisning for elever, som er umotiverede eller har svært ved at bryde koden.

Karin Buckle er forfatter til bøgerne Koncentration og læring for børn og voksne og Børn kan lære at læse, begge udgivet i 2009.


Åben udskriftsvenlig version