|
WORKSHOP: SÅDAN HÅNDTERER VI STRESS
Stress er kommet for at blive og er et livsvilkår for det moderne menneske. Betydningen af dette faktum afhænger af den enkelte og omgivelsernes (kollegaers, ledelses, partners, børns, venners samt bekendtes) opfattelse og reaktioner på stress.
Stress kan på samme tid både være en individuel tilstand hos den enkelte medarbejder, men også et fælles anliggende og ansvar for alle medarbejdere samt ledelsen. Igennem information tager kurset dramatikken ud af de måder, som vi opfatter og håndterer stress på i dagligdagen og tilvejebringer enkle værktøjer til at forebygge samt håndtere stress med fremover.
Formål, rammer og målgruppe:
- Deltagerne får viden om stress, lærer at forebygge samt håndtere stress.
- Alle kan deltage.
- Kurset varer 3 timer.
- Inden kurset besøges arbejdspladsen for at tilpasse kursets indhold.
Indhold og udbytte:
- Hvad er stress?
- Er travlhed og stress det samme?
- Positive og negative sider ved stress
- Symptomer på egen stress
- Symptomer på andres stress
- Redskaber til stresshåndtering
- Hvordan hjælper jeg som medarbejder og kollega andre med deres stress?
3 intensive timer tilrettelagt for den enkelte skole eller institution, som veksler mellem oplæg/foredrag, gruppearbejde og perspektiverende fælles evaluering.
Interaktivt vil deltagerne sammen forholde sig til egne og fælles værdier samt adfærd i forbindelse med stress. Kurset kan blive optakten til en formuleret stresspolitik på arbejdspladsen - eller en understøttelse af samme. Graden af opfølgning på kurset aftales individuelt.
Johannes Berg er uddannet lærer og arbejder i dag bl.a. indenfor det specialpædagogiske område. Han har med egen krop og psyke personligt oplevet, hvad det vil sige at blive lagt ned af stress - samt effektivt og positivt komme ud af det. Er efterfølgende uddannet som certificeret coach hos Sofia Manning - Manning Inspire. Uddannelsen er ACTP godkendt af den største internationale brancheorganisation, International Coach Federation(IFC). Johannes Berg holder årligt mange foredrag og workshops om trivsel og stress på skoler og i institutioner, driver egen coaching-praksis og indgår i flere landsdækkende coaching-netværk i forbindelse med løsning af større opgaver.
-
Reference:
Skolen ved Skovens 28 medarbejdere i SFO har haft besøg af Johannes Berg til et formiddagsarrangement om stresshåndtering: Vi fik nogle meget udbytterige timer, hvor vi arbejdede med vores personlige og arbejdsmæssige stressbelastninger. Personalegruppen udtrykte efterfølgende stor tilfredshed med arrangementet. Johannes engagement, formidlingsevne og indsigt i problematikken gav os ny forståelse for stressproblemet, og vi vil meget gerne anbefale Johannes til andre. Ole Nissen, Skoleleder, Skolen ved Skoven, Hillerød.
|