|
FASTANSÆTTELSE AF EN VIKAR GENNEM PVB
I forlængelse af nogle vikariater ønsker institutioner og skoler med en ledig stilling at tilbyde vikaren fra PVB en fastansættelse for at fortsætte et velfungerende samarbejde.
Hvis vikaren samtidig er interesseret i at overgå fra sit arbejdsliv som vikar til en fastansættelse, kan der således indgås aftale om et ansættelsesforhold, hvor parterne på forhånd kender hinanden, og hvor samarbejdet dermed har gode vilkår fra starten.
Denne form for aftale betegnes i PVB som en jobformidling.
Jobformidlingsgebyr
Ved fastansættelse af vikaren betaler institutionen eller skolen ifølge samarbejdskontrakten et jobformidlingsgebyr til PVB. Prisen på jobformidling er særdeles konkurrencedygtig, da alene udgifterne til annoncering i fagbladene oftest overstiger denne pris.
Kontakt os for yderligere information om praktiske forhold vedrørende jobformidling på tlf. 70 27 12 18.
|