|
PRIVAT BØRNEPASNING - En kommunal samarbejdsaftale
Siden sommeren 2004 har PVB Vikar været del af en samarbejdsaftale med Københavns Kommune om at varetage privat børnepasning i kommunen. Aftalen danner et sikkerhedsnet under ordningen om privat børnepasning i form af akut vikardækning varetaget af uddannede pædagoger.
Ved akutte problemer med at opfylde pasningsgarantien har aftalen desuden åbnet mulighed for, at familier med kommunens tilsagn i en periode kan benytte Privat Børnepasning gennem PVB Vikar.
PVB Vikar har tilknyttet uddannede pædagoger, som har erfaring med den særlige situationsfornemmelse og hensyntagen, som det kræver at arbejde i et privat hjem.
Den private børnepasning er forankret i de lovmæssige krav, som varetages af de tilsynsførende pædagoger fra den ansvarlige kommunale forvaltning.Det er en forudsætning for denne ydelse, at vi har indgået en samarbejdsaftale på kommunalt niveau. Aftalen er ikke en indkøbsaftale mellem PVB og Københavns Kommune men derimod mellem forældrene og bureauet.
Som forælder kan du bestille akut vikardækning på tlf. 70 27 12 18.
Læs mere om ordningen på Københavns Kommunes hjemmeside under Privat børnepasning og Vikarordning.

|