|
STØTTEOPGAVER - udvikling og inklusion
I PVB Vikar har vi gennem mange år specialiseret os i professionel varetagelse af støtteopgaver i institutioner og skoler.
Støtteopgaverne kan blandt andet vedrøre børn og unge
- med diagnoser som ADHD og autisme
- med indlæringsvanskeligheder
- med sociale og følelsesmæssige vanskeligheder
- som endnu ikke er udredte
Støtteopgaverne varetages altid af uddannede pædagoger eller lærere som pædagogiske forløb over tid.
Når PVB Vikar går ind i en støtteopgave, foreligger der en klar plan for den pædagogiske indsats. Udgangspunktet er altid barnets aktuelle situation, familiens tilgang til forløbet samt institutionens eller skolens mål, rammer og erfaringer.
Formøde
Der afholdes formøde, inden opgaven påbegyndes, med deltagelse af støttepædagogen/-læreren, en repræsentant for institutionen eller skolen, evt. andre med kendskab til barnet samt PVBs pædagogiske udviklingskonsulent. Formålet er at opnå en fælles forståelse af formålet med den pædagogiske indsats og opgavens karakter.Supervision og samarbejde
Under forløbet ydes støttepædagogen/-læreren kontinuerlig supervision hos PVB Vikar. Desuden lægger vi vægt på en kontinuerlig dialog mellem den ansvarlige på institutionen/skolen og en kontaktperson hos PVB Vikar. Vi vil gennemgående have fokus på de udviklingsmuligheder, som samarbejdet mellem alle involverede parter kan indebære.Disse rammer skal sikre, at PVB Vikar altid kan stå inde for den faglige kvalitet i alle støtteopgaver, som vores tilknyttede pædagoger og lærere involveres i.
For nærmere information og bestilling kontakt os på tlf. 70 27 12 18.
|