X

Pasning

Når du eller dine medarbejdere har travlt på arbejdet eller har brug for en friaften, er det afgørende at have en pålidelig og kompetent voksen, der kan træde til.

For flere virksomheder og familier er PVB’s vikarer en nødvendighed for at få familieliv og arbejdsliv til at gå op – både i belastede arbejdsperioder eller, når man som forælder trænger til et pusterum. Vi kan passe et enkelt barn eller større grupper i alle aldre.

PVB har stor erfaring med børnepasning i hjemmet og på arbejdspladsen, og du kan med fordel gøre brug af PVB’s vikarer til aflastning i kortere eller længere perioder. Vi tilbyder alt fra lektielæsning til børnediskotek, fodboldlektioner, udflugter eller hygge og brætspil, mens mor og far er i biffen, til fest eller arbejder sent.

PVB’s vikarer består af både faguddannede pædagoger, pædagogmedhjælpere og faguddannede skolelærere således, at børn der er væk fra daginstitution eller skole også kan få kompetent undervisning imens de passes. PVB er landsdækkende og kan komme med kort varsel, når der er brug for det.

Vil du vide mere

Hvis du er interesseret i information om, hvilken fagperson vi kan tilbyde dig, så indtast dit navn og mail. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Hvis du ønsker at blive vikar, så tilmeld dig PVB jobportal under fanen 'Bliv vikar'

Vi kan også kontaktes direkte her:
+45 7027 1218

Mere om pasning

Er du bekymret?

Fordi en pædagog ikke er det samme som en bedstemor eller en onkel? Bare rolig, vi har passet tusindvis af børn, og vi er gode til det. Børnene elsker det, og du kan være væk med god samvittighed.

Hvem kommer når du booker?

Den første gang vil det naturligvis være en fremmed der ankommer, men vi har et princip om aldrig at lade mere end fire personer dække en enkelt familie – oftest er det kun to. Det betyder, at vi efter kun få gange kan garantere, at du får en du kender, og at vi overfor vores ansatte kan garantere, at de ikke skal ud til nye børn hver eneste dag.

Pædagogmedhjælper eller specialiseret pædagog? Familier der har brug for en der kan lege, lave mad og putte, skal have en dygtig pædagogmedhjælper. Familier der kæmper med ADHD, autisme eller har andre særlige behov, skal have en pædagog med konkret specialisterfaring.

Priser

Hvis det er en pædagogmedhjælper, der skal passe to børn en eftermiddag på en hverdag, er prisen 307,50 kroner i timen. Hvis det er efter klokken 17, hvor en pædagogmedhjælper skal lave mad, putte og sidde til midnat, er prisen 353,75 kroner i timen. Både lektielæsning og almindelig pasning kan trækkes fra i skat via servicefradraget.

Alle priser er inklusiv alle omkostninger, herunder G-dage, feriepenge, pension, sygedagpenge og inklusive moms.

Bestillinger vedrørende pasning kan vi ofte klare samme dag/aften. I kan derfor sagtens tillade jer at være spontane. En tur i biografen eller teatret kan således besluttes samme dag. Opgaver vedrørende undervisning kan i nogle tilfælde kræve lidt længere varsel alt efter opgavens art.

Kan man trække det fra?

Hvis vi læser lektier med dine børn, er det uden moms. Lektielæsning og pasning hører ind under håndværkerordningen, så det kan føjes til selvangivelsen som et fradrag.

[/vc