Pædagogisk vikarbureau blev stiftet af Morten Berg og Rasmus Thornval i 1998. I 2018 købte de Kavaleriet, som er et landsdækkende vikarbureau med speciale inden for det socialfaglige område. I dag er Rasmus Thornval direktør i PVB-koncernen, der er en del af Edda Group.
Interessen for betydningen af vikarens kvalitet begyndte for Morten Berg og Rasmus Thornval i midten af 90’erne, hvor de arbejdede i den samme institution. Dengang var vikarjobbet ikke noget, man gik synderligt meget op i, og der var ofte forskellige vikarer uden de store forudsætninger. Alligevel spillede vikarerne ofte en vigtig rolle, hvor de kom ud. De spillede – i lighed med de fastansatte – en vigtig rolle for børnene. Vikarerne skulle ikke bruge tid på administration, dokumentation, møder, kurser o.l., og ofte oplevede Morten og Rasmus, at vikarerne tilmed bragte værdifulde erfaringer med sig fra andre institutioner. De oplevede til gengæld også et svingende fagligt niveau.
Det fik Morten og Rasmus til at tale om, hvordan man kunne gøre det anderledes, og om rollen som vikar egentlig fik den opmærksomhed og fokus som er nødvendig. Den 1. oktober 1998 tog de to pædagogmedhjælpere springet og stiftede PVB, Pædagogisk Vikarbureau, der havde til formål at ændre vikarparadigmet. Morten og Rasmus så vikarerne som en værdifuld ressource, og de så også jobbet som vikar, som udfordrende og givende.
PVB var med uddannede vikarer og deres fokus på det pædagogiske felt, forud for deres tid. Det lykkedes hurtigt for PVB at rekruttere højt kvalificeret arbejdskraft, og op igennem 00’erne havde de stor succes med at bruge vikarer i institutioner og skoler til også at levere faglig sparring.
PVB har overenskomster og aftaler med Dansk Erhverv, BUPL, DS, SL, PMF, LFS samt Lærernes Centralorganisation, herunder DLF.