0 af 0 resultater vises
0 af 0 resultater vises
Luk

Vi ved, hvad komplekse børne- og ungesager kræver

Børn & Unge Indsatsen er skabt til de sager, hvor der ikke er plads til tilfældigheder. Når et barn, en ung eller en familie har brug for en specialiseret indsats, skal kommunen kunne regne med, at opgaven bliver forstået hurtigt, bemandet rigtigt og fulgt tæt hele vejen. Det kræver mere end gode intentioner. Det kræver erfaring, dømmekraft, faglig tyngde og mennesker, der kan stå roligt i det svære. Det er dét, vi bygger Børn & Unge Indsatsen på.

Bygget på erfaring – ikke teori alene

Bag Børn & Unge Indsatsen står fagfolk med mange års erfaring fra socialområdet, sundhedsområdet, myndighedsarbejde, drift, rekruttering og specialiserede indsatser til børn, unge og familier.

Vi kender kommunernes virkelighed. Vi ved, hvordan en sag kan udvikle sig, hvor vigtigt det rette match er, og hvor meget det betyder, at en indsats både kan iværksættes hurtigt og holde fagligt over tid.

Derfor er Børn & Unge Indsatsen ikke bygget op omkring standardiserede ydelser. Den er bygget op omkring det, kommuner reelt har brug for i komplekse forløb: kvalificeret sparring, tydelig organisering, stærke medarbejdere og tæt opfølgning.

Læs om vores faglige tilgang
Dorthe Dyrholm og Martin Kragh Abildgaard, Staffing Director og Commercial Director

"Børn & Unge Indsatsen er skabt med et fagligt hjerte for børn, unge og familier. Vi samler mange års erfaring fra specialiserede indsatser for at skabe trivsel, udvikling og varige positive forandringer.”

Dorthe Dyrholm og Martin Kragh Abildgaard, Staffing Director og Commercial Director

Vi gør os umage. Hver gang.

Derfor vælger kommuner Børn & Unge Indsatsen

Kommuner vælger os, når de har brug for en samarbejdspartner, der kan kombinere faglig tyngde med praktisk handlekraft.

Vi kan hjælpe i sager, hvor behovet er uklart, sammensat eller akut. Vi kan sammensætte pædagogiske, socialfaglige og sundhedsfaglige kompetencer omkring barnet eller den unge. Og vi kan være med til at skabe overblik i forløb, hvor mange aktører, hensyn og bekymringer skal samles i én retning.

Kort sagt: Vi forstår kompleksiteten, og vi kan omsætte den til en konkret indsats.

Læs om vores indsatser

Vi står for...

Faglighed der kan mærkes

Tydelighed, ærlighed og respekt for barnet, familien og kommunens ansvar

Ordentlighed - også når det går stærkt

Der er sjældent én løsning

Når et barn, en ung eller en familie har brug for støtte, er det sjældent 
én løsning, der passer til alle. Behovet kan handle om alt fra tidlig forebyggelse og støtte i hjemmet til akutte, intensive eller højt specialiserede indsatser: Specialiserede forebyggende og støttende indsatser i hjemmet, anbringelsesrelaterede løsninger, særforanstaltninger, afløsning og aflastning samt praktisk hjælp og pleje og særlige opgavetyper. 

I kan læse om alle vores indsatser i vores samlede indsatskatalog.

Download vores indsatskatalog

En del af et stærkt fagligt fællesskab

Børn & Unge Indsatsen er en del af PVB-koncernen. Det giver os et stærkt organisatorisk fundament, solide rekrutteringskompetencer og adgang til et bredt fagligt fællesskab på tværs af Pædagogisk Vikarbureau og Kavaleriet.

For kommunerne betyder det både specialiseret viden, fleksibel kapacitet og en samarbejdspartner, der kan sammensætte løsninger på tværs af fagområder, når sagen kræver det.

Læs om hvem vi er

Ræk ud til os

Har I en konkret sag, en akut udfordring eller behov for sparring om mulige løsninger, tager vi gerne en uforpligtende samtale.