Når du ringer til PVB, er det Heidi, du får i røret...
Mit navn er Heidi.
Jeg har snart arbejdet 11 år som vikarformidler hos Pædagogisk Vikarbureau - og jeg kan ærligt sige, at jeg stadig brænder for det, jeg laver.
Mit arbejde handler om at matche den helt rette kandidat med den rigtige institution inden for hele det pædagogiske og socialfaglige område. Det kan være alt fra vuggestuer og børnehaver til behandlingshjem og sikrede institutioner.
Det kræver, at jeg har et godt overblik og en solid faglig forståelse - men mindst lige så vigtigt er det, at jeg forstår mennesker. Hvad fungerer i praksis? Hvad har lige præcis denne her institution brug for? Og hvor vil vores kandidat trives og føle sig værdsat?
For mig handler det ikke bare om at finde en kvalificeret kandidat på papiret. Det handler om at finde det rigtige match. Kemi og værdier betyder utrolig meget - både for kunden og for kandidaten. Et godt match skaber tryghed og trivsel. Det kan mærkes i hverdagen - både hos institutionen og hos den vikar, vi sender ud. Og det er netop den forskel, jeg elsker at være med til at gøre.